Systemer og struktur
Her kan du læse om systemer, der kan hjælpe dig med at arbejde fokuseret på én opgave uden at lade dig forstyrre. På den måde bliver du mere effektiv.
Selina Veng øger sin effektivitet ved at bruge systemer til at styre arbejdstiden
Pomodoro – 25 minutters arbejde 5 minutters pause
Systemet er meget enkelt. Man arbejder i 25 minutter på en enkelt opgave, og holder herefter 5 minutters pause. I de 25 minutter går man ikke væk fra sit skrivebord eller sin computer, men fastholder koncentrationen. -Jeg kan se, at jeg får arbejdet mere fokuseret. Jeg får sat en struktur og jeg når flere deadlines, siger Selina Veng, der er konsulent indenfor sprog og it. – Før kunne jeg have en tendens til at sidde i lang tid uden at være produktiv, fordi mit mentale system var åbent og koblet op på to eller flere opgaver på samme tid.Forberedelse
Det er en fordel at starte en Pomodoro-arbejdsdag med at lave en plan for arbejdsopgaverne. Man kan fx arbejde med en struktur bestående af 4 x 25 minutters opgaveløsning med en 5 minutters pause imellem hver. Efter den fjerde er det en god idé at holde en pause på 20 minutter.“Effektiviteten forsvinder, hvis pauserne bliver sprunget over.”
Pauserne er vigtige!
Effektiviteten forsvinder, hvis pauserne bliver sprunget over. Der er flere grunde til, at arbejdet bliver mere effektivt med de 25 minutters intervaller:Vores hjerne har det godt med at arbejde fokuseret i ca. 25 minutter. Herefter bliver koncentrationen reduceret
Pausebelønningen er en motivationsfaktor. Får man lyst til en overspringshandling, er blikket på stopuret og bevidstheden om, at der kun er 7 minutter tilbage afgørende for, at man ikke lader sig lokke til at holde pause
Pauserne giver hjernen lov til arbejde med opgaven på en ikke-styret måde, der tillader informationer at slå sig løs imellem nervecellerne og skabe nye måder at tænke på. Det er ofte i pauserne, de gode ideer opstår.
Seneste kommentarer