De bedste to dage i mit liv som selvstændig!
Jan Drøscher, Censea Consulting, har fundet på og givet sig selv et uvurderligt kroophold med timevis af sparring fra tre dygtige erhvervsledere
Jan har drevet sin virksomhed i 6 år uden på noget tidspunkt at have haft en rådgiver, et advicery bord eller andre til at kigge sig i kortene og udfordre.
Det skulle der laves om på.
Han mærkede ligesom så mange andre, at det stadig er sjovt (!), men at der også blev færre og færre timer i døgnet, og han begyndte at ”være lidt træt”, som han selv siger det. Ingen vil dog bebrejde ham det med en arbejdsuge på 70-80 timer. Han besluttede sig for at få nogle kloge mennesker til at hjælpe sig med at finde ud af, hvor hans egen tid bliver brugt bedst, og hvor forretningen skal hen.
Rødvig Kro blev udvalgt som stedet. Her blev Jans mentorer inviteret ned til sparringssessioner og efterfølgende frokost eller middag.
-Det er de bedste dage i mit forretningsliv. Jeg er taknemmelig og ydmyg over den energi og tid, mine mentorer har brugt på mig. Selvom jeg indimellem blev kørt over, sparket til og udfordret til det yderste, siger Jan og fortsætter med et smil: – faktisk var der en af dem, der ringede dagen efter og spurgte om, hvordan jeg havde det. Men jeg har det godt! Det her er en helt ny begyndelse for mig, og jeg vil anbefale alle ejerledere at gøre noget lignende.
Mentorerne
De tre mentorer var nøje udvalgt, og havde følgende profiler:
Salg og kompetenceudvikling: Sparring på salg, salgsstrategi og medarbejdernes kompetenceudvikling.
Forretningsudvikling: Sparring på udvikling af Jans produkter og indgangen til nye markeder.
Personlig lederudvikling: Sparring på det strategiske arbejde med sig selv og sit ledersk
Sådan gjorde Jan:
En måned før kroopholdet:
Her-og-nu status: Jan beskrev virksomheden i en generel status på halvanden side og sendte til alle mentorer.
Spørgsmål Derudover stillede han 4 forskellige spørgsmål til hver mentor, som de forberedte sig på at give svar på ved mødet på kroen.
Hver mentor mødte velforberedt op spørgsmålene blev vendt og drejer, så Jan fik nyt stof at udvikle sig og virksomheden fra.
Torsdag:
Kl. 10: Mentor 1
Kl. 13: Frokost med mentor 1
Pausetid: Her havde Jan forestillet sig, at han skulle tænke og skrive. Det virkede ikke, så han tog en lur og en løbetur, og det var det helt rigtige.
Kl. 16: Mentor 2
Kl. 20: Middag med mentor 2
Fredag
Kl. 10: Mentor 3
Kl. 12: Frokost med mentor 3
Resten af dagen: Pause og refleksion
Lørdag: På baggrund af sparringen lavede Jan en 12-punktsplan for den videre udvikling i lederskab og forretning. Denne plan er sendt til alle mentorer.
Planen kræver naturligvis indsatser, som Jan allerede er i gang med at sætte i værk.
Om tre måneder: Jan har opfølgning med mentorerne, og kan herfra tage yderligere skridt.
Seneste kommentarer